Annette Støvring
og Jan Nielsen

Agrivej 10
DK-8240 Risskov

Tlf. + 45 86 17 05 00
Fax. +45 87 41 51 05

E-mail info@overblik.com

Forsiden > Værdier > Udvikling

Udvikling

Når der skal ske noget


udvikling.gif

Vi tror på udvikling over tid. Det gør vi fordi vores og mange andres erfaringer er at det er det, der virker bedst i det lange løb. Det er oftest vaner og mønstre opstået og indarbejdet over længere tid, som skal ændres for at intentionerne kan opfyldes.

udvikling1.gif

Når personer oplever arbejdsglæde er de bedre til at samarbejde, har lettere ved at få overblik, kan bedre sortere, vurdere og tage beslutninger. De er meget mindre syge, har færre konflikter og oplever lettere hinandens forskelligheder som ressourcer til inspiration og faglig og personlig udvikling.

Det søger vi at opnå ved

- at udvikle en bevidst faglig identitet gennem refleksion over egen praksis

- give indblik i, udvikle og bruge egne ressourcer bedre

- at kunne være i, forstå og analysere relationer til andre

- at udvide eget refleksionsgrundlag og handlingsrepertoire

- at kvalificere til at vejlede andre.

- at arbejde med forståelsen af sig selv i relationer med andre. Den kultur man er en del af og systemet der sætter rammer og betingelser.

Udviklingen er en proces hvor deltagerne får hjælp til at se på arbejdslivet på andre måder - opleve nye veje, der forløser, fornyer og forebygger udbrændthed.

Udviklingsforløb må betragtes som kompetenceudvikling til bevidste, selvstændige og beslutningsdygtige medarbejdere, der kommer organisationen og kollegerne til gode.

udvikling3.gif

Vi betragter kompetence som et dynamisk begreb og som noget den enkelte til stadighed har mulighed for at udvikle. Kompetenceudvikling er efter vores opfattelse en del af personaleudviklingen. Det er det enkelte individs evner til at løse opgaver og ikke blot hendes formelle kompetence i form af en særlig uddannelse. Kompetence følger ikke pr. automatik med den formelle uddannelse.

Kompetence er overensstemmelse mellem person og de aktuelle opgaver. Desuden er kompetence ikke garanteret langtidsholdbar. Det er som en have - den skal vandes, passes og plejes. Ønskede vækster skal have lys og luft. Hvis der er et fælles godt fagligt grundlag på en arbejdsplads skal der forholdsvis lidt til for at vedligeholde og udvikle kompetencen i en stadig udvikling. Det kræver at der er nogen tager ansvar for det.

udvikling2.gif

Forandringsprocesser skal have passende tid, portion og timing i forhold til det, der skal opnås. Vi er grundige med at få afklaret intentionerne med at der skal ske et forandringsarbejde : Tænk stort og overordnet fra starten: Hvad vil du gerne have til at lykkes ? Tænk på det i et langsigtet perspektiv - her er der også plads til de kortsigtede mål. Hvad fungerer godt? Hvad kunne tilføjes? Hvad skal forbedres eller fjernes ?

udvikling4.gif

Når intentionerne er klare og tydelige for alle, som skal deltage i udviklingen er der rigtig gode muligheder for at den ønskede forandring indtræder. Intentionerne skal være en tydelig ledestjerne for alle. Uklare intentioner og manglende overblik vil kunne bidrage til forvirring og “modstand”.

Når overblikket er tilvejebragt og formålet tydeligt sammensætter vi et udviklingsforløb, som skal varetage de ønskede intentioner.

udvikling5.gif

Det der allerede foregår på jeres arbejdsplads så som: undervisning, medarbejdersamtaler, ansættelser, omstruktureringer, arbejdsplanlægning, aktiviteter, håndtering af potentielt svære situationer som klagesager, afskedigelser mm. skal indgå i udviklingsforløbet så intentionerne for forløbet opfyldes.

Vi har erfaring for og viden om at en sådan integrering giver en langt større og blivende forandring på arbejdspladsen sammenlignet med forløb uden denne sammenknytning.

Det er fordi udgangspunktet er jeres hverdag og udviklingen foregår undervejs i jeres hverdag sammenknyttet med den udvikling der sker når vi er sammen med jer. Allerede fra starten vil deltagerne opleve at der sker en forandring som kan gøre en forskel i hverdagen.

Undervejs evaluerer vi løbende om det iværksatte opfylder de ønskede intentioner og kan lave små eller større kursændringer, så vi sikrer sammenhæng mellem intentionerne og det, som er sat i værk.

2006 - Annette Støvring og Jan Nielsen