Samtalens kunst 1

Samtale, samarbejde, teamarbejde

Kunst, kaos og muligheder

meeting1.jpg

Modul I

Formål:

Ud fra den enkelte deltagers erfaringer at videreudvikle dennes kompetencer ved alle former for samtaler og samarbejde.

Indhold:

Vi får et overblik over, hvad du skal have på plads, inden du starter en samtale. Hvordan holder du den røde tråd undervejs, så du kan bevare overblikket? Samtidig er det vigtigt at vide noget om, hvad indholdet kan/skal være i samtalerne, og hvad det ikke skal være, for at kunne holde rammerne. Hvordan og hvornår afslutter du en samtale? Du vil på kurset stifte bekendtskab med de mange muligheder, der er i samtale og samarbejde f.eks. interview, lytte, stille spørgsmål, guide i forhold til intentionerne.

Du præsenteres for lineær og cirkulær tankegang og spørgemåde.

Der arbejdes bl.a. ud fra principperne “grundsorteringer”, som giver muligheder for et godt overblik, så mange detaljer kan slippes.

Kursets indhold og arbejdsmåder inkluderer oplæg, gruppearbejde og øvelser. Der er også tid til, at deltagerne kan få idéer til at planlægge egen samtale. Modul I kan opfølges senere af modul 2 og 3 efter ønske.

Kurset afholdes på 3 sammenhængende dage. Det kan arrangeres som enten et internat eller som et eksternat.